Big Peat..

Jeg elsker simpelthen peated whisky.

Ja okay en direkte kærligheds erklæring, er nok lige overdrevet nok for et glas alkohol, alligevel så har jeg dog en stor forkærlighed for peated whisky.

Big Peat er navnet på en serie af whiskies som kommer fra den kendte blender Douglas Laing.

Douglas Laing blev startet af Fred Douglas Laing i 1948.

Fred havde en forkærlighed for whisky og derfor ville han naturligvis også selv, mestre kunsten i at blende sin egen whisky.

I 70’erne slutter hans to sønner Fred Jr og Stewart Laing sig til firmaet for at løfte det til nye højder. Efter en lang årrække med masser af succes, beslutter de to brødre sig for at splitte firmaet op. Fred Jr fortsætter med Douglas Laing, mens bror Stewart starter et nyt under navnet Hunter Laing.

Douglas Laing

Douglas Laing har i dag en lang række af spændende produkter, The Epicurian, Timorous Beastie, Scallywag, The Cauldrons, Rock Island og altså Big Peat som denne blog omhandler.

Big Peat er, som navnet antyder en smule hvis man er kendt i whiskyens verden, en peated whisky som skal repræsenterer et blend fra Islay.

Blended er altså ikke et klassikt blend, hvor der er flere forskellige korn typer.

Big Peat er en Blended Malt som altså kun er et blend af 2 eller flere Single malts, og det giver altså en helt igennem bedre blended smag hvis du spørger mig.

I sådan et lækkert blend finder man intet mindre end 4 forskellige whiskies fra Islay.

Caol Ila, Ardbeg, Bowmore og Port Ellen.

Port Ellen er jo et af de destillerier som har været lukket ned i rigtigt mange år, så det skal naturligvis bemærkes at Port Ellen delen blot er “Teaspooned” Det gør dog absolut ikke dette blend ringere af den grund.

Kraftfuld whisky med masser af røg

Når man åbner sin Big Peat for første gang og får den skænket ganske fint i sit fortrukne glas, så husk lige at lade den komme lidt ud, inden du både begynder at dufte, samt smage den.

Lad den stå 5-10 minutter og trække lidt friskt luft så den får lov til at strække sine ben helt ud.

For lader du næsen bevæge sig ned i glasset direkte fra flasken, så får man måske det indtryk at den ikke har så meget mere at byde på end bare tørv, og det er absolut synd for en af de whiskies som virkelig hjælper den frem med smagsnoter er Ardbeg.

Når tørven har lagt sig, så finder man nogle helt igennem fantastiske noter af salt, lækker lakrids og den her herlige lejrbåls smag som bør findes i whisky fra Islay.
Afslutningen er en helt utrolig lækker røgsmag som rammer omkring 40ppm.

Jeg kan klart anbefale at man prøver en Big Peat istedet for de traditionelle whiskies fra Islay. Ja det er et blend som for nogle kan være fuldstændig blasfemi i denne verden, dog skal man huske på at det altså er en blended malt og ikke en klassisk blend.

Big Peat er en af de whiskies som altid garanterer kvalitet og aldrig nogensinde skuffer.

Big Peat for Christmas

Den klassiske Big Peat aftapning, som bør forfindes i samtlige whiskyhandlere, aftappes ved 46%.

Ja den er nedvandet, ja den kunne godt bruge flere procenter og ja det har man absolut tænkt på hos netop Douglas Laing

Hvert år til jul udkommer der nemlig en speciel jule udgave.

Den klassiske Big Peat figur pryder disse aftapninger i forskellige julekostumer og temaer.

De aftapninger har de naturligvis valgt at tappe ved en form for fadstyrke, og for at gøre dem både interessante samt anderledes så tappes de aldig ved samme styrke. Her findes de fra 51% til 59% abv

Big Peat og Coronaen

Med både en standard aftapning samt årlige juleaftapninger, så stopper man altså ikke her med at udgive lækre Big Peat whiskies.

En 8 års Feis Ile udgave, 10 års udgave, 27 års udgave, 33 års udgave samt en helt speciel udgave som er lavet til at hylde de medarbejdere som hver dag i sundheds sektoren går på arbejde for at passe på os alle sammen.

En Big Peat Heroes Edition tappet ved 48% og hvor man, hvis man køber en flaske, kan stemme på hvilken organisation som skal modtage £10000.

Den rammer nok ikke de danske breddegrader og brexit har ikke gjort det nemmere for os at hente sådan en flaske hertil.

Paul John

I Indien er de vilde med whisky.

Faktisk så meget at man bare i Indien alene, drikker hvad der svare til det halve af verdnens whisky production.

Så derfor giver det måske meget god mening, at man netop starter et destilleri i netop Indien for at stille tørsten hos den Indiske befolkning.

Navnet er Paul John

Et af de destillerier der findes i Indien, er John Destilleries med hovedkontor i Bangalore, dog ligger selve destilleriet omkring 575 km fra Bangalore nemlig i Goa.

Destilleriet har siden 1996 lavet blended whisky, i 2008 besluttede man derfor at nu ville man producerer sin helt egen single malt whisky.

Man har i netop produktionen valgt at følge de typiske metoder for fremstillingen af whisky. Gær, vand og byg som destilleres i små kobber kedler.

Der er dog en lille forskel som alligevel har stor betydning for smagen. I Skotland bruger man typisk 2 akset byg, hvor man i Indien har valgt at bruge 6 akset byg.

Resultatet skulle gerne blive en bedre og mere intens fermetering, end den vi kender fra den klassiske 2 akset.

I 2012 lancerede man den nye whisky Paul John.

Serie af god whisky

Paul John har over årene fået lanceret et flot og spændende udvalg af whisky, som både giver en god fornemmelse for hvordan whisky fra netop Indien kan smage, samt nogle klassiske aftapninger som faktisk godt kan snyde en til at tro at man sidder med en Skotsk whisky i hånden.

Der er dog et punkt som skuffer en del.

Der er ikke nogle af aftapningerne som er alderstappet, det vil sige vi sidder altså her med en pokkers masse Indisk NAS (No Age Statement) whisky.

I sig selv er det ikke et særlig stort problem som sådan, da NAS jo er ved at være det nye sorte i branchen. Man havde dog forventet at når vi her i 2021 sidder og ser listen, af produkter som der fremstilles, ikke kan finde en eneste aftapning med et fint årstal på.

Okay det er stadigvæk et ungt destilleri, der er dog i branchen mange som smider 5,7 eller 9 års på markedet.

Paul Johns otte smagsvarianter

Whiskymalten har haft fornøjelsen af at smage de 8 whisky, som udgører Paul Johns core range, og her vil jeg gennemgå dem en efter en.

Nirvana 40% Abv

Første skud på stammen er deres Nirvana, som er deres Entry level whisky, altså den som prismæssigt ikke skræmmer nogle væk.

Det er klart der er tale om en ganske ung whisky som holder de klassiske 40% abv samt har en fin mørk gylden farve. Den har lagt på ex bourbon fade og hygget sig i minimum 3 år. Smagen er tør og let sødmet og skræmmer altså ikke nogle væk, den giver bare heller ikke den gode oplevelse af at man virkelig kan lave anderledes whisky, og smagen bliver derfor hurtigt glemt.

Brilliance 46% Abv

Den første af tre i flagskibs serien hedder Brilliance og kommer fra bourbon fade og har 46% abv.

Her begynder man at få et hint af hvor man gerne vil hen og smagsnoterne begynder også at blomstre her.

Godt krydret og med en fin og lækker vanilie smag fra bourbon fadet, gør at du her faktisk får rigtig god whisky for pengene, Denne tapning er helt klart favoritten her, hvis man søger en smag af hvordan Indisk whisky skal være. Det er også den som man fra destilleriets side er ret tilfreds med når man skal vise hvad man kan.

Edited 46% Abv

Den anden i flagskibs serien er en peated en af slagsen, og det sjove ved det er jo at i Indien findes der simpelthen ikke peat, så derfor må man importerer det helt fra Skotland.

Den lette tørve smag gør dog ikke alverdens for denne tapning, og som garvet peat drikker så er det ikke en aftapning som imponerer, jo de 46% er stadigvæk en standard så lidt trækker da op.

Bold 46% Abv

Skal man derimod have røget indisk whisky så skal man helt klart tage fat i Bold, for her får man både en lækker tørve duft, samt smag som er mere end godkendt. Den har stadigvæk den her krydret smag som findes i Brilliance dog krydret med en god gang tørv.

Det kan absolut anbefales at man nyder den sammen med Brilliance, så man kan smage hvad tørv gør for indisk whisky.

Classic Select Cask 55,2 Abv

I den lidt finere ende finder man deres select cask range som byder på hele fire aftapninger og den første er Classic Select Cask.

I den serie begynder man at tappe whiskyen nærmest ved fadstyrke og 55,2% Abv er helt klart at fortrække, hvis man gerne vil fremkalde den lækre krydret smag som Paul John gerne vil frembringe. Det kan dog anbefales at bruge et par dråber vand til denne, for så åbner den virkelig op for nogle helt lækre nuancer af honning og lakrids.

Peated Select Cask 55,5% Abv

Som navnet antyder så har man igen tilsat tørv til sin whisky, jeg syntes desværre at man virkelig rammer helt skævt lige her, og en smag af sur gammel eddike rammer en som det første, selv anbefaler Paul John at nyde netop denne til en god skive blå ost, måske det er for at skjule den bitre smag. Helt klart den svageste udgivelse fra Paul John som jer helt sikkert vil styre langt uden om.

Pedro Ximenez 48% Abv

I den 3. udgave begynder man at please et klassisk whisky publikum.

Man vil gerne ramme noget som vi alle kender rent smags mæssigt, så hvorfor ikke lade en Indisk whisky få et fint finish på PX fade.

En fin lækker frugtig smag.

Farven er lækker og whiskyen er både farve og duft mæssigt indbydende. En klassisk smag af whisky, som man kender og finder i stort set alle PX aftapninger.

Olorosso Select Cask 48% Abv

Den sidste i serien er vel nærmest en fan favorit.

Hvem kan ikke nyde en god sherry whisky, uden peat og alt muligt andet, bare en ren og skær fin whisky som er afsluttet på olorosso sherry fade.

Den skuffer absolut ikke og er nærmest et “must have” hvis man gerne vil have god sherry whisky til nogle gode penge. Den giver alt det man forventer af en whisky, som har afsluttet på olorosso, og hvis du i en blind smagning byder denne whisky, så vil jeg vove at påstå at ingen gætter det er en Indisk whisky.

Velkommen Indien, velkommen Paul John

Er man på udkig efter at udvide sin whisky horisont, så vil jeg klart anbefale at tage et kig på Paul John.

Der er god kvalitet som ikke lægger ens whisky budget i ruiner.

Det kan både nydes og bydes til enhver lejlighed og er man frisk på at investerer lidt så kan Paul John også tilbyde dette i deres specielle Kanya og Mithuna aftapninger.

Sláinte

Paul John kan købes hos de lokale forhandlere i Danmark og findes både i Miniature udgaver samt 70cl

Oppe i Norge…..ligger Myken destilleriet

Langt mod nord, helt oppe ved norskehavet, ligger en lille øgruppe som er igang med at sætte en knappenål på det store whisky verdenskort.

Myken hedder destilleriet, og det blev grundlagt i 2014.

I Danmark har vi aldrig været bange for at købe whisky fra vores nordiske broderlande, bare se på Svenske Mackmyra som lever i bedste velgående.

Ja selv den danske whisky er vi så småt begyndt at tage til os, og det er absolut heller ikke dårlige produkter som der kommer ud af de danske destillerier.

Nu er det så Norge, som så småt begynder at sende deres produkter rundt til de danske forhandlere, og her hos Whiskymalten har jeg været så heldig at få fingrerne i en smagsprøve på deres danske aftapning Myken Hungarian Dance.

Myken Hungarian Dance 2020

Whiskyen som har fået det lidt spøjse navn “Hungarian Dance”, hvilket egentlig blot fortæller at det har lagt på ungarsk eg, er en meget spændende oplevelse som absolut viser at de gæve nordmænd ihvertfald har styr på deres teknikker.

Whiskyen har lagt på fade i 4 år og 4 måneder, hvor den har fået lov til at hygge sig på ny ungarsk eg, for derefter at blive afsluttet på ex bourbon fade.

Hos Myken har man valgt at destillerer over åben ild i små copper pots. Vandet hentes op fra norskehavet, og her destillerer man vandet så den tunge salt smag ikke blandes i selve produktionen, det skulle efter sigende give en mere intens smag og derfor påsættes alle deres flasker også med teksten “The Arctic Malt”

Hvordan smager den så

Ved første øjekast har Hungarian Dance en ret flot mørk farve, duften er krydret og har en lakrids agtig duft som hænger længe i glasset, ege duften ligger som en god undertone og vidner ihvertfald om at det er en ung whisky man har med at gøre.

Nå man så lader den gode whisky ramme ganen, så bliver man mødt med en stærk smag af lakrids og så siger den ellers bare bang. De 47% som whiskyen holder giver lige et ordentligt spark på tungen hvorefter den glider over i en lækker fed og saltet smag.

Inden du når at finde flere nuancer så er smagen forsvundet og man sidder med sådan en tør saltet smag i munden og på læberne. Om de har tilsat lidt havsalt bagefter tvivler jeg på, så forklaringen skal nok findes i at fadet lagres ved vandet hvor det både bliver udsat for norsk solnedgang, nordlys og saltet vand.

Jeg syntes ihvertfald at der her er tale om et ganske fint produkt, dog i den lidt dyre ende. 699 kr er prisen på sådan en flaske og den kan blandt andet købes hos whisky.dk

Er man til den nye stilart “Ny Nordisk” så burde man ihvertfald give Myken et forsøg.

Myken giver altså her et bud på hvordan Norsk whisky skal smage og med lidt flere år på bagen og endnu bedre fade skal de nok komme frem til nogle yderst spændende aftapninger.

Myken laver også nogle arktiske gin hvis man skulle være til den slags.

Sláinte

EtOH – Fremtidens whisky?

Hvis du sidder med et dejligt glas 18 års whisky fra Highland Park og ser frem til at læse dagens blog fra Whiskymalten, så må jeg nok hellere komme med en lille advarsel.

Denne blog kommer til at rykke fuldstændig med din holdning til, hvad god whisky er og hvor mange år det bør have, på de utroligt lækre træfade som benyttes til lagring.

Dagens blog er et kig ind i, ja måske, fremtidens whisky, hvem ved.

Du er derfor blevet advaret omkring denne blogs indhold, alligevel håber jeg du vil læse med.

EtOH

EtOH Spirits er stiftet af Tobias Emil Jensen i 2017 og han har en helt simpel vision. At udforske samt eksperimenterer med elementerne, i håbet om at producerer fremtidens whisky.

Kort fortalt tager man råsprit og putter ned i en såkaldt Jensen Reaktor og venter, i op til 14 dage, ja du læste rigtigt 14 dage, og det der kommer ud er en single malt som har samme kvalitet, som en 14 år gammel malt whisky.

Det som denne Reaktor gør, er at den opvarmer destillatet til en hvis temperatur, mens det ligger i en stål tank sammen med gamle whisky fade.

Allerede nu sidder du og tænker, det kan på ingen måde overhovedet lade sig gøre, og det er nærmest blasfemisk at omtale et sådanne produkt i de velkendte og respekterede whisky kredse.

Whiskymalten er ikke farvet og mener helt oprigtigt, at alle som helliger sig de gyldne dråber, bør have en reel chance for at byde ind med hvad de mener er deres bud på en god whisky.

Og lad os lige tage den med det samme. Nej det er IKKE whisky der kommer ud af den fine Jensen Reaktor, og det påstår man faktisk heller ikke på noget som helst tidspunkt.

Endeavour – This is NOT whisky

Endeavour – This is NOT whisky

Produktet som er kommet ud til de danske forhandlere hedder Endeavour.

Flasken falder godt i med andre flasker, og vil nemt kunne gemme sig blandt de mere klassiske flasker på de danske hylder. Det er en fin og lille buttet flaske som ved første øjekast, ihvertfald ligner noget klassisk malt som har lagt i x antal år og hygget sig på et givent fad i det skotske højland.

Den holder 46% og har, som ettiketten antyder det, lagt og hygget sig i 12 dage i denne Jensen Reaktor. Stavene der er brugt er Burgundy Brandy samt de klassiske Sherry Olorosso.

En beskrivelse bag på flasken fortæller hvordan det hele fungerer.

Hvordan smager det så?

Når man har fået skænket den i glasset og man lige dufter til den, så er det ikke den klassiske whisky duft som jeg normalt stifter bekendtskab med, når jeg dufter til whisky. EtOH skriver selv at duften er Vanilje, kandiseret ingefær og krydret eg, her er det dog kun duften af eg jeg selv kan spotte.

Smagen er noget mere overraskende end selve duften, og selvom den holder pæne 46% så syntes jeg faktisk at den byder på en mere kraftig smag end hvad man kan forvente. Det er absolut en fordel, for de får den nemlig til at hænge lidt længere i halsen, så man kan få en chance for at ane de smagsnoter som forsigtigt kommer frem.

En god smag af ege fade dukker op bagerst i ganen og begynder derfor at give en fornemmelse for, at der måske kan være noget om snakken ved at producerer “whisky” som kun har haft 12 dage i en stål tank.

Endeavour er et spændende bekendtskab, som nok skal kunne skabe noget interesse om sig selv. Groft sagt findes der Moonshine aftapninger som nærmest er udrikkelige, og vil man gå ned af den vej så vil jeg da klart anbefale at prøve EtOHs flaske Endeavour istedet for, her får man altså en meget bedre smags oplevelse.

Om EtOH vil kunne producerer fremtidens whisky, er svært at forstille sig i et marked som gerne slår sig på jo ældre jo bedre, men deres første officielle NAS spirit er altså ikke noget man skal være for fin til at prøve.

Sláinte

Whiskyen kan købes hos Whisky.dk for 449 kr.

Mere information om EtOH kan findes på EtOH.dk

Whisky og mad

Velkommen til, ønsker i en vin menu

Sådan en sætning hører jeg hver evig eneste gang, jeg sætter mig hos en fin restaurant, for at nyde mig en god middag med konen. Problemet er bare, at jeg desværre ikke kan nyde mig et glas vin, af den grund at det simpelthen ikke smager mig. øl er heller ikke at fortrække, så det eneste der typisk kan serveres til maden, vil være en iskold cola (Pepsi vel at mærk)

Det er en smule irriterende, at man ikke kan få sig et godt glas et eller andet, som kan give den gode og veltilberedte mad det sidste finish.

Whisky kan da være løsningen og her vil jeg med garanti, komme til at træde en masse vinkendere gevaldigt over tæerne.

Whisky er jo byg, gær og vand som så ligger på enorme fade i x antal år, for at modne samt frembringe en smag. Mange whisky aftapninger har jo enten lagt på vinfade, eller haft et finish på vinfade.

Jeg har derfor forsøgt mig lidt frem med hvilke whisky, der kan passe til en given ret, og her er jeg faktisk overrasket over, hvor meget det kan gøre for selve smagen.

Fisk, krebs og smørrebrød

Stort set alle jeg har kendskab til, nyder gerne en god snaps til de ovenstående retter.
Hvem er dog ikke vild med en god Linie Akvavit.

Jeg vil dog sige at skal man virkelig have noget på smagsoplevelsen, så sæt skruelåget tilbage på snapseflasken, og istedet skænk dig 4 cl Talisker 10 års whisky.

De lækre smagnoter af havsalt, citrus og den lettere tørve smag, kan virkelig give en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Det kan naturligvis anbefales at “bidde” whiskyen lidt over, istedet for at lave det klassiske snapse trick, med at bunde glasset så snapsen ikke når at trække skind…..(så er man jo sikker på alle får lige meget snaps)

En fin mundfuld til lige at skylle efter med er altså ikke en dårlig ide.

Talisker 10 års er et godt supplement istedet for Snaps

Okse og sherry

Når man har stået i 50 minutter, og fået duften af en lækker okse cuvette, så er det jo her at den gode rødvin trækkes op. Istedet vil jeg dog finde en mere fyldig sherry lagret whisky, som kan give kødet en skarp afrunding, uden at det behøver ødelægge helhedsoplevelsen.

Sherry whisky og kød kan altså et eller andet, nok fordi den lettere sødme som man kan finde i fadet, gør at spritten ikke overskygger smagen. Selvfølgelig kan man finde nogle gode sherrybomber derude, og det kan sagtens være der man vil hen, jeg har dog haft stor succes med at bruge, Signatorys aftapninger af Edradour til netop et godt stykke rødt kød.

Signatory som er stiftet af Andrew og Brian Symington i 1988, købte Edradour fra Pernod Richard i 2002, producerer nogle helt fantastiske aftapninger med en helt igennem fantastisk sherry smag. Mange vil mene deres Edradour aftapninger er for harske i smagen, til kød vil jeg dog helt klart vælge Signatory.

Signatorys Edradour giver en lækker, fed og cremet smag af nødder, honning, tørret frugter og så en god sherry sødme, som sidder længe i ganen uden at ødelække den lækre rosa stegte cuvette. Det virker næsten som om, at dem som valgte at sherry lagre deres whisky, netop må have haft det lækre kød i tankerne, for hold op hvor er det bare lækkert.

Kan man få fat i denne aftapning fra FC whisky så er det klart at fortrække.

Dessert……altid Bourbon

Hvis jeg da endelig skal springe min mave efter en lækker middag, ja så skal der vel også lidt dessert til.

Jeg er ikke den store dessert spiser, da jeg altid fortrækker en ekstra potion hovedret. Kan jeg derimod finde på at tage en dessert, så vil en lækker bourbon vanilie is, eller et stykke fyldig chokolade kage være blandt favoritterne. Bourbon er for mig meget naturlig at bruge som en slags dessert, grundet den høje sødme man gerne finder i en god Kentucky Bourbon.

Her må jeg så bare sige at Makers Mark 46 og chokolade kage er det perfekte match.
Den fyldige chokolade, som godt kan blive en tung bombe, både for ganen og maven, kan let afbalanceres med et godt glas Makers Mark 46. En helt igennem tilfreds måde at afslutte et overdådigt måltid på.

Makers Mark 46 er den bedste aftapning

Der findes jo mange andre kombinationer af, hvordan man kan parre god whisky og mad.
Det kræver blot at man er lidt åben for ideen, og ikke ser whisky som et for fint produkt, til at inviterer med hen til middags bordet.

Sláinte

En snak om peated whisky

Når man begynder at finde smag for whisky, så er det nok de færreste, som starter med at drikke en dejlig røget whisky.

Især de mange kommentarer der falder, når et glas med en røget whisky, finder sin plads på bordet. Eller når konen finder de brugte Glencairn glas, stående på bordet dagen efter en smagning, og syntes hele køkkenet lugter brændt.

Lejrbål, gummi, jernbanesveller eller brændt hestehår. Ikke ligefrem noget man ønsker at smage på hvis dette er hvad man kan forvente.

Hvad er Peat

Hvordan frembringer man egentlig den røgede smag som findes i whiskyen, og kan den overhovedet undgåes.

Når selve byggen har lagt og spirret i et par dage, så skal det skylles igennem, for derefter at ligge til tørre. De destillerier som gerne vil have den røgede smag i deres whisky, tørrer byggen på store gulve som får deres varme fra ovne som varmes op ved hjælp af tørv.
Tørv er aflejringer der dannes i moser, og består af døde plantedele og insekter, derfor er det heller ikke unormalt at smagen der findes i de røgede whisky er tjære eller jod.

Her ligger store tørve blokke og tørrer inden de skal bruges i de store ovne

Jo mere tørv man brænder med, jo mere røgsmag vil der komme frem i ens whisky, og her er det en balance gang for hvordan det endelige produkt skal smage. Selve røgsmagen måles i PPM (phenol parts pr million)

Islay, verdensmestre i Peat

Vil man med garanti gerne smage en røget whisky, så kan det klart anbefales at lede efter aftapninger fra Islay. De har gjort en stor dyd ud af, at få den gode peat smag med i deres whisky.

Lagavulin, Ardbeg, Laphroaig, Bowmore, Port Ellen, Caol Ila, Kilchoman, Bunnahabhain og Bruichladdich laver alle deres aftapninger med en peated smag, og selvom øen ikke er så stor, så er der alligevel meget stor forskel på hvordan den røgede smag kommer til udtryk.

Min vurdering er at skal du finde en røget whisky, som ikke skræmmer en nybegynder væk, så vil jeg klart anbefale en Lagavulin 16 års, som giver så meget mere smag i whiskyen end bare røg.

Lagavulin 16 års god afdæmpet røgsmag

Er du derimod frisk på virkelig at smage noget rigtig røget whisky, ja så findes der også aftappere som virkelig forsøger, at give os forbrugere en oplevelse inden for røg.

Douglas Laing har med deres Big Peat aftapninger, lavet et produkt som faktisk leverer en god og kraftig røgsmag. Big Peat er et blend af whisky fra 4 destillerier på Islay. Bowmore, Ardbeg, Port Ellen og Caol Ila. Her får man for relativt billige penge, en herlig røget whisky, som ikke skuffer på noget område. Når julen nærmer sig, så forkæler de os forbrugere med en Christmas Edition, som også tappes ved fadstyrke (dog nedvandet)

Ønsker man virkelig at blive slået bagover hvad angår ppm og røg, så bør man se efter Bruichladdichs Octomore aftapninger, her gør man sig virkelig umage for at ramme et så højt ppm niveau som muligt.

Octomore 08.3 har hele 309 PPM

Peat for alle

Selvom Islay altså laver deres aftapninger med røg smag, så er der også mange andre destillerier som forsøger sig med en røget udgave, nogle med bedre resultat end andre. De gamle regions opdelte smags henvisninger, gør sig nemlig ikke så meget gældende mere, og derfor har mange destilleri managere fået flere fri tøjler til, at komme med det udtryk de syntes en eller anden aftapning nu skal have, dog gerne hjulpet på vej, af den gamle udbud og efterspørgsel.

Udover røg, så er der altså stadigvæk så mange andre smagsnoter, at finde i en peated whisky, og det er stadigvæk fadet som afgører, hvilken en finish som whiskyen skal komme med.

Som det er med alt andet whisky, så er der også en whisky med røg smag, som alle ville kunne nyde uden at få en alt for dårlig oplevelse.

Sláinte.

Byg, Gær og Vand… hvad er så forskellen.

Hvis whisky “bare” er byg, gær og vand, ja hvad pokker er så forskellen?

Jeg har nydt whisky i en del år nu, og et af de spørgsmål jeg oftest støder på når snakken falder omrking single malten, er netop at alt whisky er jo ens.

Den helt simple forklaring på det, er jo at man har helt ret. Whisky fremstilles på samme måde uanset hvilket destilleri vi snakker om. Ingredienserne er de samme, så kort sagt whisky er whisky.

Betyder det så, at den whisky vi ser på de billige hylder i supermarkederne, Queen Margot, Label no 5, Muirheads og hvad de ellers har af opfindsomme navne, stort set er det samme som du finder i din 40 års Highland Park.

Ja hoved ingredienserne er ihvertfald de samme. Det der så sker efterfølgende når hele processen er slut og spritten ligges på fade, er det der skaber hele magien, og magien ligger oftest hos den Destilleri Manager som har ansvaret for produktionen.

For ham er whisky nemlig ikke bare whisky. For ham er det en kunstform, som han igennem mange års erfaring har fået forbedret. Det er derfor ikke altid helt underligt at en 10 års tapning fra 1979, måske enten vil smage bedre eller dårligere end den samme 10 års de laver i år 2010. Det skyldes ofte Destilleri Managerens dygtighed.

Findes udtrykket dårlig whisky så.?

Hvis du følger de danske whisky fora, ja så er der lige så mange holdninger som der er byg i selv whisky produktionen. Meningerne er mange og udtrykket “God til prisen” bliver flittigt brugt som kommentar, og desværre bliver det udtryk ofte misforstået, det må beskrives i en anden blog.

Det vil være lidt respektløst, at kalde noget for decideret dårlig whisky, medmindre snakken falder på noget som er produceret med tanke for profit, ja det er alt whisky vel. Der findes bare nogle som sprøjter det hurtigere på markedet, end det når at forlade tønden.

Jeg elsker at finde nye destillerier eller tapninger, som ikke er iblandt de mest kendte. Jeg har rimelig stor respekt, for de destillerier som til tider ønsker at tage kampen op imod veletablerede destillerier. Er der en kamp indbyrdes. Nej det tror jeg ikke, for jeg vil tro de lærer rigtig meget af hinanden i den branche, da der oftest er tale om stil arter.

Whisky er så meget mere end byg, gær og vand. Whisky er de lækre fader som hele tiden arbejder med spritten, om den så skal ligge i 3,5 eller 20 år så er det som sådan underordnet, for den er produceret af en hårdt arbejdende destillatør som forsøger at give spritten et udtryk, som enten er velkendt eller ikke smagt før.

Whisky er når man har skænket sig en god dram og historierne fortælles eller omgivelserne nydes, ja så smager såden en whisky altså bare så meget bedre.

Sláinte Mhath

The 6 Classic Malts Anno 2020.

Du har sikkert hørt om dem før.
Som nybegynder i den spændende whisky verden, er jeg helt sikker på at du er stødt på “The 6 Classic Malts
Ja selv de to første whisky jeg smagte, var en af dem blandt “The 6 Classic Malts

Dalwhinnie 15 års, som jeg iøvrigt husker som en ret kedelig whisky, dog er det længe siden jeg har haft den i mit Glencairn glas.

Skulle du dog på en eller anden måde, ikke være stødt på “The 6 Classic Malts” i din færden gennem de skotske single malts, ja så vil jeg da godt lige sådan hurtigt ridse op hvad “The 6 Classic Malts” er og hvorfor de får så meget (eller lidt) omtale.

The 6 Classic Malts” blev i 1988 lanceret og markedsført af United Distillers and Vintners, med det formål at fremvise 6 whiskies, som skulle repræsenterer hver whisky region.
De udvalgte whiskies er:
Dalwhinnie 15 år – Highland
Tallisker 10 år – Ilse of Skye
Cragganmore 12 år – Speyside
Oban 14 år – West Highland
Lagavulin 16 år – Islay
Glenkinchie 12 år – Lowland


De er alle blevet nøje udvalgt, så man med en form for guideline, kan fortælle hvordan hver region kan klassificeres rent smagsmæssigt. Hvorfor Campbeltown ikke er iblandt, har nok noget at gøre med, at de nuværende ejere af “The 6 Classic Malts” nemlig Diageo, ikke ejer et destilleri fra den region.

Hvor er det så jeg vil hen med denne blog, jo jeg ville jo efter 8 år i branchen, stadig er jeg en newbie, ville mene at der i min optik, burde være nogle helt andre medlemmer af “The 6 Classic Malts
Jeg er også temmelig sikker på, at hvis jeg skulle støde på en hvilken som helst anden whisky nyder, så ville han nok give mig ret, og udvælge sin egen liste over hvad “The 6 Classic Malts” burde være.

I året 2020 syntes jeg da sagtens man kan lave en mere opdateret form for “The 6 Classic Malts” Jeg ved godt at det er en serie som er lavet ud fra et markedsførings synspunkt, alligevel syntes jeg da at det kunne være ret sjovt at se hvordan jeres “The 6 Classic Malts” kunne se ud.

Så hvis nu du skulle introducerer en til whisky verdenen og lave en smagning hvor alle 6 regioner bliver præsenteret, hvilke whiskes ville du så stille op. Kun en fra hver region.

Whiskymaltens udgave af “The 6 Classic Malts

Islay – Laphroaig Quarter Cask
Ja vi ligger hårdt ud med den røget kategori, og her er jeg endda så fræk at starte ud med en NAS whisky. Quarter Casken fra netop Laphroig, har den helt rette sammensætning af en lækker røget whisky med lette noter af sødme.

Speyside – Glenfarclas 12 års
Jeg kunne have valgt en 21 års, som jo også er en utrolig lækker Glenfarclas whisky, dog syntes jeg at der her er en fornuftig sherry lageret whisky, som nemt kan anskaffes også til nye nydere.

Highland – Glengoyne 12 års
Her må jeg gå med den whisky som tilbyder ret meget smag og kraft på den krydret side, man kan være enig eller uenig, jeg syntes dog personligt at Glengoyne aldrig skuffer jo ældre de bliver (Dog er 10’eren en kedelig omgang)

Øerne- Highland Park 12 års
Her er der ikke så meget at snakke om.
Enten elsker man dem, eller også elsker man at hade dem. Destilleriet fra Orkney har virkelig torpederet markedet, med sindsygt mange Single Cask whiskies, som typisk har forunderlige vikinge navne.
12 års er jo en absolut godkendt dram, som jeg personligt mener bør være en fast del af en whisky samling, for jeg er godt nok ikke stødt på mange som ikke kan nyde en Highland Park.

Campbeltown – Springbank 12 års Cask Strength
De var ikke præsenteret i den normale serie, jeg syntes dog absolut de forventer en plads her netop for at vise hvordan whisky også kan laves. Springbank er kendt for en masse specielle tapninger, og med denne Cask Strength syntes jeg ikke man går helt skævt.

Lowland – Glenkinchie 12 år
En af de regioner jeg virkelig har det svært med er Lowlands, jeg vil mene at netop Glenkinchie bør blive på sin plads da det for mig simpelthen er den eneste der er drikkelig fra den region (jeg kan tage fejl)

Selv med over 100 destillerier, og ligeså mange aftapninger pr destilleri, så er det heldigvis muligt, at få en masse nye og anderledes smagsnuancer i ny og næ.

Sláinte Mhath
Denne blog er skrevet af Jan A Laursen.


7 Marts 2020, en dag i himlen

Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen
Indehavere af Whisky.dk

Jeg har i en tidligere blog, fortalt omkring den store Whiskymesse, der hvert år afholdes i Kolding. Jeg har de sidste seks år deltaget, og i år er jeg også at finde på årets messe.
De to nydelige herre på billedet (jo godt nok i en lidt yngre udgave) ligge hvert år en masse energi i, at vi entutiaster kan samles en gang om året, for så at kunne tilgå al den whisky vi kan drømme om.
Jeg har meget stor respekt for det arbejde der bliver lagt i messen, og når først dørerne går op kl 10:00, så ser man hvorfor denne messe, for mig, ER årets event…der findes ikke noget større.

Whiskymessen i Kolding, er stedet man tager hen, hvis man gerne vil gå på opdagelse, i al den gode whisky, der hvert år kommer på markedet.
Mange af udstillerne, har også en masse aftapninger, der ikke er til at komme i nærheden af, og her kan man for relativt få penge, simpelthen smage noget whisky som ikke længere kan købes på markedet, eller at det er så specielt at det ikke er til at komme i nærheden af.

En Laphroaig 32 års til 150kr for 1 CL

Jeg fik fornøjelsen af at smage en 32 års Laphroaig til den fine sum af 150 kr for en hel centiliter, dyrt absolut, dog med en pris på 12999,- for en flaske, samt et whisky budget der med 3 børn ikke tillader, at man lige smider penge efter sådan en flaske, ja så tog jeg da den beslutning at den skulle da prøves uanset hvad.
Den centiliter var ALLE pengene værd for hold da op der var Laphroaig for alle pengene, en oplevelse jeg nok aldrig havde fået hvis ikke det havde været for Whiskymessen.

Når du ankommer til Whiskymessen, så får du udleveret et smagsglas, en pose med whisky og rom magasinet, samt et trykt hæfte, med alle smagsprøverne samlet under hver udstiller. Er man en af de typer, der gerne vil være forberedt, eller ønsker man blot at ligge en plan for dagen, ja så udgives kataloget i en pdf udgave altid en uge før selve messen, mange spørger altid om kataloget en måned før, her må man dog have lidt tålmodighed da udstillerne har en lang deadline.
Når man har lagt sin plan, ja så er det bare at gå løs. Jeg vil dog anbefale at man lige tager en runde for at suge indtrykkene til sig, for udstilerne har som regel mere at byde på end hvad blot kataloget fortæller, her snakker jeg altså også det visuelle udtryk.
Valuaten på messen er danske mønter, mobilepay er også en mulighed, dog kan der være udenlandske udstillere og her er mobilepay altså ikke en valuta de kender til. Vil du spare en masse tid, så kom forberedt hjemmefra og hav mønter med fra starten, vi snakker altså typisk 3000 deltagere på messen og 1/4 af dem plejer at lave utroligt lange køer for at veksle til mønter, så skal du have et råd med, hav selv mønter med.

En fast del af inventaret på messen, er Whisky.dks Exclusivbar og her må jeg da absolut sige, hvis man er meget stor nyder af whisky, så er det næsten den udstiller man bør holde rigtig godt øje med, for her plejer Olsen og Bertelsen (ejerne af whisky.dk) altså at komme med nogle utrolig gode lækkerier, ja okay priserne er absolut også derefter, jeg må dog anbefale at man anskaffer sig en VIP billet, for her er der altså masser af penge at spare hvis man vil stoppe op hos Exclusivbaren.

Af andre spændende udstillere, kan jeg da også nævne SMWS, som altid er garant for nogle fantastiske tapninger, som altid kun kan fås i fuld fadstyrke.

Whiskymessen har dog de senere år, bevæget sig mere over imod andre former for finere alkohol. Skulle man være til rom, det er jeg dog ikke, ja så er der altså også en masse for dem, som nyder den meget sukkerholdige drik.
Gin, øl og vin, er også begyndt at gøre sit indtog på messen, og selvom at den lidt garvede whiskysmager måske vil mene det er fuldstændig uhørt, så må jeg da sige at de er meget velkommen for jo flerer mennesker jo bedre stemning, og jeg skal da være den første til at sige, finder man noget interessant ja så er alt jo samlet under et tag.

Sidder du lige nu og tænker, “Tja hvad skal min næste flaske whisky være“, så gør dig selv den tjeneste, at købe en billet til årets messe, det er samme pris for en helt almidelig standard flaske whisky, 299kr plus gebyr, og for den pris åbnes porten til himlen og man får en absolut og helt igennem fantastisk dag med sækkepibe musik og whisky i stride strømme.

Ses vi…det tror jeg da nok vi gør.

No Age Statement…

Når man sidder med sin egen blog, så har det jo selvfølgelig den fordel, at man må mene lige hvad man vil.
I dette blog indlæg, vil jeg derfor gerne bruge den ret og jeg håber da at i whisky nydere lige stopper op, stiller Glencairn glasset på bordet, og giver denne type whisky den ære og respekt, som jeg faktisk mener den fortjener.

Lad mig starte med at ønske jer alle et godt nytår. Jeg håber jeres klokken 24:00 dram, var en lige så stor fornøjelse for jer, som den jeg valgte at åbne var for mig. Og lige nøjagtig den dram, jeg i året 2019 havde valgt at åbne, var naturligvis en NAS whisky, hvilket jo trækker tråde til denne blog.
Er man ny whisky drikker, så lad mig lige fortælle kort hvad NAS whisky er, for det kræver faktisk ikke den store forklaring.

NAS er forkortelsen af, No Age Statement, eller som det hedder på dansk, sådan rent direkte oversat, Ingen Alders Betegnelse. Det betyder at den whisky som findes i flaskerne, ikke sælges under en hvis aldersbetegnelse, dog kan producenten garanterer at den whisky vi indtager, som minimum har lagt, i en eller anden type whisky tønde i 3 år. Det vil sige, ifølge Skotsk lovgivning, så er det et krav.

Min nytårs dram 2019, faldt på en Highland Park Dragon Legends, og hvorfor så lige denne dram. Jeg har de senere år, fået mere interesse for destilleriet, der ligger på de nordlige Orkney øer, og da jeg ikke ville blæse mig selv bagover, sådan rent budget mæssigt, ja der findes altså meget finere og dyrere Higland Parks end den jeg har købt, ja så var det altså den flaske der blev handlet hjem.
Highland Park Dragon Legends var ikke et dårligt bekendtskab, en whisky som absolut tilbyder den velkendte smag man kender fra de tusindvis af andre aftapninger som Highland Park laver, og snakker vi NAS whisky ja så burde de nærmest få en medalje som mestre i netop denne type whisky, for hold da op de laver ufatteligt mange aftapninger med en masse navne fra blandt andet den nordiske mytologi.

Er det ufattelig dårligt, af netop Highland Park, bare at trykke på det store apperat og spytte whiskies ud til højre og venstre, uden nogen form for kvalitet, eller er de med til totalt at ændre folks opfattelse af, hvad god whisky kan være, mens det samtidig er tilgængeligt for alle.

Jeg husker da jeg startede med at drikke whisky, der fik jeg belært, at NAS var noget af det skrækkeligste man nogensinde kunne få, og at det var et bevidst tegn på at snyde os forbrugere. Okay jeg hoppede da også med på den vogn, ihvertfald i de første 2-3 måneder, hvor det netop gik op for mig, at kigger man på et destilleris “Line Up” af whiskies ja så finder man jo stort set kun NAS aftapninger, hvorfor det.?

Vi kan ikke komme uden om, at efterspørgslen på whisky er steget de sidste par år, og det ser ikke ud til at den tendens stopper lige forløbig, tværtimod. Der dukker flere og flere destillerier op overalt i verdenen, og hvis de gerne vil have en bid af kagen ja så bliver man jo, sjovt nok, nød til at udgive NAS whiskies, medmindre man har is i maven og tør vente 5-10-20 år, på at udgive en whisky, og hvor er branchen så henne.?

For mig at se, så er NAS netop en mulighed for selve destilleriet, hele tiden at tilpasse sin produktion efter, hvad markedet efterspørger. Sherry fade, portvins fade, røget ikke røget ja mulighederne er mange.
Mit eget hofmærke Laphroaig, har stort set også kun en årgang i deres “Line up” hvor af de resterende er NAS aftapninger. Ikke noget dårligt valg for os der gerne vil købe den velkendte whisky, men med lidt andre nuancer end dem vi er vant til.

Nu skal man jo så helst ikke, opfordrer dem til “bare” at spytte NAS ud frem for en god årgang, jeg vil dog sige at det nu er meget lækkert, at man med et relativt lille budget kan købe 2-3 forskellige whiskies i samme brand, og så stadigvæk få sig en oplevelse end hvis man køber en med 25 år på bagen.

NAS er nok kommet for at blive, det ser man jo når der idag kommer nye udgivelser så er det med 99% sikkerhed en NAS tapning. Vi køber den jo alligevel og vi bliver sjældent skuffet når vi knapper dem op.

Hvor mange NAS aftapninger har du selv stående på hylden.?

Et hævet glas for NAS, uden den havde branchen nok ikke udviklet sig som den er i dag.

Slàinte